
Highlights fra release 5.4 i ikke-teknisk sprog
Læs med, hvis du i menneskesprog vil have et hurtigt overblik over det bedste, vi sender på gaden i release 5.4.
Udvalgte nyheder fra vores seneste release
Vi fortsætter arbejdet med at styrke både agent- og supervisoroplevelsen med nye, praktiske funktioner, der gør det lettere at samarbejde, yde support og sikre konsistente processer i kontaktcentret. Her er nogle af de vigtigste nyheder i denne release.
Oprettelse af kalenderbegivenheder på vegne af en kollega
Vores kalenderintegration kan nu mere end blot at vise kalendere. Agenter kan oprette møder direkte i kollegaers kalendere – med deres identitet og med respekt for kollegaens tilgængelighed.
Rettigheder styres centralt, så kun autoriserede brugere kan oprette møder, og kun godkendte kollegaer kan få møder tilføjet af andre.
Standardiserede mødeskabeloner sikrer ensartede invitationer og færre fejl på tværs af organisationen. Det giver en mere smidig og sikker måde hvorpå I kan håndtere mødebooking på vegne af andre.
Funktionaliteten kan også bruges til fraværsregistrering på vegne af andre, fx hvis en medarbejder er syg, men ikke har adgang til sin PC.
Forbedret overblik over agenter og supervisors
Supervisors vises nu samlet øverst i agentlisten, så agenter hurtigere kan finde hjælp fra erfarne kollegaer under opkald.
Et nyt filter giver desuden agenter mulighed for at skjule supervisors i listen, hvis de kun vil fokusere på andre agenter.
Systemet husker hver agents personlige præferencer, så visningen tilpasses individuelt uden at påvirke andre.
Funktionaliteten er en forløber for næste release, hvor vi introducerer en ”assistance-funktion”, som gør det let for en agent at tilkalde hjælp fra fx en supervisor under et kald.
Opdateret Supervisor Workspace
Supervisorens workspace har fået flere nye muligheder til både realtidsunderstøttelse og konfiguration af køer. Flere forbedringer er på vej, men her er, hvad der er med i denne release:
• Nyt “Team Update”-system
Supervisors kan nu vise vigtige eller tidskritiske beskeder i et banner på udvalgte køer. Beskederne vises med det samme og kan ikke overses, så agenter altid er opdateret på presserende informationer – fx driftsbeskeder eller andre vigtige notifikationer.
• Direkte CRM/URL-adgang for supervisors
Under live kald kan supervisors nu åbne de samme kundekort som agenter via en CRM/URL-opslagsknap. Det sikrer, at supervisor kan hjælpe hurtigt – uden behov for at dele følsomme oplysninger manuelt.
• Supervisorstyring af årsagskoder
Supervisors kan nu aktivere eller deaktivere årsagskoder for deres køer og dermed definere, hvornår agenter skal bruge dem efter et kald.
Agenter ser kun de årsagskoder, der er aktive for deres kø, hvilket hjælper dem med at registrere formålet med hver interaktion præcist og konsekvent.
Vil du se den fulde release-information?
Hvis du ønsker alle detaljer, kan du få det fuld overblik over alle releases her:
https://zylinc.zendesk.com/hc/da-dk/categories/8826110796060-Release-Notes


