Se kollegaer og kalendere i Zylinc Mobile
For at få overblik over dine kollegaer, deres status og deres kalendere, skal du vælge Colleagues (Kollegaer) i Zylinc Mobile-menuen.
Du kan vælge at se:
-
Alle kollegaer
-
En bestemt gruppe af kollegaer (en gruppe svarer typisk til en afdeling i jeres organisation, men grupper kan også repræsentere fx folk med særlige kompetencer – alt afhængigt af, hvordan I bruger grupper i jeres organisation)
For at se detaljer om en kollega, skal du vælge den pågældende kollega i listen. Så kan du se en side om kollegaens status og kalenderaftaler.
Fra detalje-siden kan du ringe til vedkommendes kontor- eller mobilnummer, sende en SMS
til vedkommendes mobilnummer, eller sende dem en e-mail
.
Når du håndterer en henvendelse som agent på en kø, kan du vælge kollegaen fra listen for at omstille henvendelsen til vedkommende.


For at søge efter en kollega, skal du vælge Search (Søg) nederst på kollega-siden.
Du kan søge efter folks navne. Søgningen omfatter ikke afdelingsnavne, numre og lign.
Du kan godt søge efter numre i Zylinc Mobile, bare ikke på kollega-siden: Hvis du vælger Phone (Telefon) i Zylinc Mobile-menuen, kan du indtaste en del af et nummer, og Zylinc Mobile vil så vise en liste over alle i jeres organisation, der har et matchende nummer.


Er der nogle af dine kollegaer, du særligt ofte har brug for at kontakte? Hvis ja, kan du tilføje dem til din favoritliste:
I listen over kollegaer vælger du ved siden af vedkommende, og så vælger du Add to favorites (Tilføj til favoritter).
Når du har tilføjet favoritter, kan du vælge Favorites (Favoritter) i Zylinc Mobile-menuen for hurtigt at se dem.
En del brugere vælger at gøre siden Favorites (Favoritter) til deres startside i Zylinc Mobile. Hvis du også vil gøre det, kan du vælge startside under Settings (Indstillinger) i Zylinc Mobile-menuen.
Dette er hjælp til Zylinc version 6.5. Du kan vælge hjælp til andre versioner her.
© 2021 Zylinc A/S • Ansvarsfraskrivelse
Zylinc unified help har vundet UK Technical Communication Awards
Hjælpeversion: 24 februar 2021 15:41:38
Del denne side med andre: