Arbejd med køer som agent i Zylinc Mobile

Hvis du har de fornødne rettigheder, kan du arbejde med køer som agent: Vælg Mobile Agent i Zylinc Mobile-menuen.

Muligheden for at arbejde som agent afhænger af din licens. Hvis du ikke kan se Mobile Agent i din Zylinc Mobile-menu, har du ikke muligheden. Spørg din Zylinc-administrator, hvis du er i tvivl.

Selv om kan arbejde som agent, er du ikke nødvendigvis logget ind som agent. I det tilfælde vil Zylinc Mobile automatisk bede dig om at logge ind som agent, når du tilgår Mobile Agent-siden.

Når du er logget ind som agent, vises et overblik over din agentstatus.

Du kan:

  • Ændre dit mobilnummer. Zylinc Mobile bruger som standard det mobilnummer, du er registreret med på Zylinc-løsningen, men nogle gange kan der være grund til at ændre det.

    Du skal angive et mobilnummer, ellers vil nogle funktioner ikke virke. Det er derfor, du ikke bare kan lade feltet være tomt.

  • Angive hvilke køer, du vil overvåge. Det gør du ved hjælp af en til/fra-knap for hver kø.

  • Ændre din agentstatus, hvis du vælger øverst til højre på siden. Dine muligheder er:

    • Aktiv

    • Inaktiv

    • Standby (det betyder, at du kun vil modtage henvendelser, hvis nogle køer bliver travlere end normalt, fx fordi der er mange ventende henvendelser, fordi henvendelserne har ventet særligt længe, eller fordi der ikke er andre agenter på en given kø)

    • Log ud (som agent)

      Blot fordi du logger ud som agent, vil du ikke blive logget ud af selve Zylinc Mobile. Hvis du vil logge helt ud, skal du vælge Log Out (Log ud) i menuen.