Se brugerdetaljer

I Brugerdetaljer-overblikket i Zylinc Attendant Console, Contact Center, Service Center og Team Center kan du se detaljeret information om en person eller resurse, du har valgt i programmets Time-overblik. Du kan udvide og skjule de forskellige kategorier af information ved at klikke på dem. Visse typer information kan være markeret som favoritinformation, så det altid står øverst i Brugerdetaljer-overblikket.

Hvis noget af informationen er understreget, kan du dobbeltklikke på det for at se beslægtet information. Hvis du fx dobbeltklikker på en e-mail-adresse, vil det åbne Send besked-vinduet udfyldt med den pågældende e-mail-adresse. Hvis du dobbeltklikker på et afdelingsnavn, vil det starte en søgning efter andre personer fra den pågældende afdeling.

Hvis du ser detaljer om en person eller resurse på baggrund af en søgning, du har lavet, vil Brugerdetaljer-overblikket markere, hvilke af dine søgeord der har matchet. Fordi det er muligt at søge efter information som ikke normalt vises i Brugerdetaljer-overblikket, kan du altså bruge markeringen til at se, hvorfor en person eller resurse dukker op i dine søgeresultater.