
Når en kunde eller borger kan oplyse navn, adresse og CPR-nummer, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til at dokumentere, at personen er den, vedkommende giver sig ud for at være. Derfor er det relevant at se på, hvordan identiteten valideres – og hvor i kunderejsen der er behov for en stærkere identitetskontrol.
Identitetskontrol har længe været en naturlig del af mange kundesamtaler. Kunden bliver måske bedt om at oplyse navn, adresse, fødselsdato eller CPR-nummer, før medarbejderen går videre med samtalen.
Men der er en vigtig forskel på at kunne oplyse information om en person og på at kunne dokumentere, at man er personen.
Det er en forskel, som er blevet yderligere aktualiseret efter den omfattende uautoriserede adgang til CPR-systemet i oktober 2026. Her fik uvedkommende adgang til blandt andet navne, adresser og CPR-numre på omkring 8,8 millioner registrerede borgere.
Hændelsen betyder ikke, at alle traditionelle kontrolspørgsmål er blevet værdiløse. Men den understreger behovet for at vurdere, hvilke oplysninger der reelt kan bruges som dokumentation for identitet – især når en kunde eller borger ønsker adgang til følsomme oplysninger eller vil have gennemført en handling med økonomiske eller sikkerhedsmæssige konsekvenser.
Navn og CPR-nummer er ikke det samme som identitet
Personoplysninger kan bruges til at sandsynliggøre, at man kender en person. Men hvis oplysningerne samtidig kan være tilgængelige for andre, er de ikke nødvendigvis tilstrækkelige som identitetsbevis.
Det er også baggrunden for, at Styrelsen for Samfundssikkerhed efter CPR-hændelsen har anbefalet virksomheder, myndigheder og organisationer at genbesøge deres procedurer for verifikation.
Styrelsen peger konkret på, at navn, adresse, fødselsdato eller CPR-nummer ikke bør være tilstrækkeligt ved henvendelser, hvor en borger eksempelvis ønsker adgang til personlige oplysninger, ændring af kontaktoplysninger, nulstilling af adgangskode eller ændring af betalingsoplysninger. I sådanne situationer anbefales stærk validering.
Det centrale spørgsmål bliver derfor ikke kun: Hvilke oplysninger kan kunden give os? Men i højere grad: Hvor sikre skal vi være på kundens identitet, før vi gennemfører den konkrete handling?
Identitetsvalidering bør følge risikoen
Det er ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at gennemføre den samme omfattende identitetskontrol i alle kundesamtaler.
En kunde, der ringer for at spørge om åbningstider eller generelle forhold, behøver typisk ikke den samme identitetsvalidering som en kunde, der ønsker adgang til personlige oplysninger, vil ændre betalingsoplysninger eller gennemføre en økonomisk transaktion.
Derfor giver det mening at arbejde risikobaseret med identitetsvalidering.
Jo større konsekvensen kan være, hvis den forkerte person får adgang til oplysninger eller får gennemført en handling, desto stærkere bør valideringen som udgangspunkt være.
Det kan eksempelvis være relevant med stærkere validering i forbindelse med ændringer af adresse og kontaktoplysninger, nulstilling af adgangskoder, oprettelse eller spærring af betalingskort, ændring af betalingsoplysninger, overførsler eller andre handlinger med økonomisk betydning samt adgang til fortrolige eller personlige oplysninger.
Det afgørende er således ikke alene, hvem kunden siger, at vedkommende er, men også hvad kunden ønsker at få adgang til eller gennemført.
Der findes flere måder at validere identitet på
Der findes ikke én valideringsmetode, der nødvendigvis er rigtig i alle situationer.
Styrelsen for Samfundssikkerhed peger blandt andet på login med MitID, engangskoder sendt til allerede registrerede telefonnumre eller e-mailadresser, kontrolspørgsmål baseret på den konkrete kunderelation og callback til et telefonnummer, som virksomheden allerede har registreret. Ved særligt følsomme ændringer kan yderligere manuel kontrol, karensperioder eller fysisk fremmøde også være relevant.
Fælles for flere af metoderne er, at valideringen ikke alene baserer sig på oplysninger, som personen selv leverer i den aktuelle kontakt.
En engangskode har eksempelvis størst værdi, hvis den sendes til et telefonnummer eller en e-mailadresse, som virksomheden allerede har registreret. På samme måde giver et callback størst sikkerhed, hvis virksomheden ringer til et allerede kendt nummer frem for det nummer, som personen netop har oplyst.
MitID som stærkere identitetsvalidering
MitID kan være en relevant metode, når der er behov for større sikkerhed for, at kunden eller borgeren faktisk er den person, vedkommende giver sig ud for at være.
Fordelen er, at virksomheden ikke alene er afhængig af, at personen kan svare på spørgsmål om sig selv. Kunden bliver i stedet bedt om at gennemføre en digital validering.
I telefonisk kundeservice kan MitID-validering tænkes ind forskellige steder i kunderejsen.
I nogle situationer ved virksomheden allerede på forhånd, at alle henvendelser til en bestemt funktion kræver validering. Her kan identitetskontrollen gennemføres, inden kunden kommer igennem til en medarbejder.
I andre tilfælde opstår behovet først under samtalen. En kunde kan eksempelvis begynde med et generelt spørgsmål og senere bede medarbejderen om at ændre personlige oplysninger eller gennemføre en følsom handling. Her giver det mening, at medarbejderen kan iværksætte en stærkere validering, når behovet opstår.
Det giver mulighed for at kombinere sikkerhed med en kunderejse, hvor der ikke indføres unødvendig friktion i alle henvendelser.
Se på hele kunderejsen – ikke kun teknologien
Når en organisation ønsker at styrke sin identitetsvalidering, er valg af teknologi kun én del af opgaven.
Det er mindst lige så vigtigt at tage stilling til, hvornår en person skal valideres, hvilket sikkerhedsniveau der er nødvendigt, og hvad medarbejderen skal gøre, hvis valideringen ikke kan gennemføres.
En god gennemgang kan derfor tage udgangspunkt i de eksisterende kunderejser:
Hvor anvender I i dag navn, adresse eller CPR-nummer som identitetskontrol? Hvilke oplysninger kan medarbejderen efterfølgende få adgang til? Hvilke ændringer eller transaktioner kan kunden få gennemført? Og hvilke konsekvenser kan det have, hvis den person, medarbejderen taler med, ikke er den rette?
På den måde bliver identitetsvalidering ikke blot et ekstra sikkerhedstrin, men en integreret del af virksomhedens risikostyring og kundeservice.
Find det rette niveau mellem sikkerhed og kundeoplevelse
Stærkere sikkerhed behøver ikke betyde, at alle kunderejser bliver mere besværlige.
Tværtimod kan en differentieret tilgang gøre det muligt at gennemføre validering netop dér, hvor behovet er størst, mens simple henvendelser fortsat kan håndteres uden unødvendige trin.
For kunden handler den gode løsning om at forstå, hvorfor valideringen sker, og om at kunne gennemføre den på en enkel og genkendelig måde. For medarbejderen handler det om tydeligt at kunne se, om kunden er valideret, og om nemt at kunne starte en validering, hvis behovet opstår under samtalen.
Det er balancen mellem sikkerhed, arbejdsgange og kundeoplevelse, der i praksis afgør, om identitetsvalideringen fungerer.
MitID-validering i Zylinc
Hos Zylinc arbejder vi med MitID-validering som en integreret del af kundedialogen i Zylinc Cloud.
Løsningen udvikles til både at kunne gennemføre validering automatisk i køen, inden kunden eller borgeren kommer igennem til en agent, og til at kunne iværksættes af agenten under en igangværende samtale, hvis behovet opstår.
Den automatiske validering kan styres på køniveau. Det betyder, at organisationen kan anvende MitID-validering på de kunderejser, hvor det på forhånd er kendt, at identiteten skal bekræftes.
Den agent-initierede validering giver samtidig mulighed for at reagere på den konkrete samtale. Hvis en henvendelse udvikler sig fra et generelt spørgsmål til en situation, hvor der skal udleveres personlige oplysninger eller gennemføres en følsom handling, kan agenten starte valideringen som en del af dialogen.
Zylincs løsning er under færdiggørelse og forventes klar til implementering omkring årsskiftet 2026-27.
Allerede nu tager vi gerne en dialog om, hvor stærkere identitetsvalidering er relevant i jeres kunderejser, og hvordan I kan forberede arbejdsgange og processer.
Faktaboks: 6 måder at styrke identitetsvalideringen
Styrelsen for Samfundssikkerhed peger på en række muligheder, som virksomheder, myndigheder og organisationer kan overveje, når de skal sikre sig, at de taler med den rette person:
1. Login med MitID
Henvis personen til et selvbetjeningssystem, hvor identiteten kan bekræftes ved login, eksempelvis med MitID.
2. Engangskode til allerede registrerede kontaktoplysninger
Send en engangskode til et telefonnummer eller en e-mailadresse, som allerede er registreret på personen. Det er vigtigt, at kontaktoplysningen ikke alene stammer fra den aktuelle henvendelse.
3. Kontrolspørgsmål baseret på den eksisterende relation
Stil spørgsmål, som ikke alene bygger på oplysninger, der kan være lækket. Det kan eksempelvis være kundenummer, aftalenummer, oplysninger om en tidligere faktura eller tidligere kontakt med organisationen.
4. Callback til et kendt telefonnummer
Afslut eventuelt den aktuelle kontakt og ring tilbage til et telefonnummer, som allerede er registreret på personen, frem for et nummer vedkommende netop har oplyst.
5. Fysisk fremmøde med legitimation
Ved særligt følsomme ændringer med økonomisk eller sikkerhedsmæssig betydning kan fysisk fremmøde og legitimation være relevant.
6. Manuel kontrol eller karensperiode
Ved ændringer, der kan have større økonomisk eller sikkerhedsmæssig betydning, kan der indføres ekstra manuel kontrol eller en periode, før ændringen træder i kraft.
Kilde: Styrelsen for Samfundssikkerhed, Sikkerdigital.dk, 6. oktober 2026.
Vil du høre mere, så kontakt Director of Sales Eline Thorn på eth@zylinc.com


